Kunstværket skildrer et dramatisk øjeblik, fuld af følelsesmæssig intensitet. En central figur, der udstråler en blød glorie, er placeret i forgrunden; hans kropssprog udtrykker en kompleks blanding af resignation og åndelig kamp. Hans blik, selvom det er vendt bort, føles tynget af sorg, en byrde af dyb forståelse. Han er omgivet af et dystert landskab, som antyder et sted for isolation og indre uro.

Over ham giver en gruppe engleagtige figurer en modvægt til den jordiske lidelse. Deres former er lysende, badet i et gyldent lys, der antyder guddommelig nåde og trøst. Deres stillinger, der spejler hinanden i gestus af trøst og medfølelse, fremhæver temaet tro. Kunstnerens dygtige brug af lys og skygge skaber en stærk kontrast og forstærker scenens følelsesmæssige dybde. Maleriet fanger ikke kun et specifikt bibelsk øjeblik, men taler også om den universelle oplevelse af vanskeligheder og håb.