Scenen, der er fanget her, fører beskueren op ad en række solbelyste trin, flankeret af frodige grupper af solsikker og farverigt løv. Trappen stiger mod en lys blå himmel, hvilket antyder en følelse af ophøjelse og glæde. Monets livlige brug af penselstræk fremhæver den impressionistiske kvalitet; hvert mærke synes at vibrere under den varme sol, der viser hans dygtighed. Solsikkerne blomstrer dristigt på begge sider, deres livlige gule og grønne nuancer næsten livagtige, hvilket skaber en farvedans mod det teksturerede brune træ på trappen.

Når man ser opad, leder kompositionen blikket mod horisonten, hvor man kan ane tagene, som giver en beroligende struktur midt i den vilde natur. Dette maleri vækker følelser af nostalgi og komfort, der minder om afslappede eftermiddage tilbragt i stille haver. I en historisk kontekst afspejler det den periode, hvor Monet udforskede udendørsindtryk, og omfavnede det naturlige lys og skønheden i almindelige omgivelser; sådanne værker bidrog til den rige tradition af landskabsmaleri. Monets engagement i at fange forbigående øjeblikke forstærker værkets betydning, idet det inviterer beskuerne til at nyde dets enkle, men dybtgående skønhed.