Maleren indhyller beskueren i en fredelig scene, hvor natur og vand harmonisk kolliderer. En blød bue i baggrunden fører blikket til en rolig vandstrækning, der glimter med refleksionen fra den omgivende vegetation. Monets penselstræk er så indbydende, der forsigtigt fanger essensen af sommeren, med stræk, der synes at svæve som blade i vinden. Det er som om farveeksplosioner genlyder med varmen fra sollyset, der filtreres gennem træerne og indgyder en følelse af fred og glæde.

Interaktionen mellem lys og skygge skaber en rytme, der indbyder til refleksion. Livlige grønne, dybe blå og sprøjt af varme toner flettes sammen, ikke blot reflekterende landskabet men også vækkende en følelse af nostalgi. Man kan næsten høre det blide raslen af bladene og den bløde strøm af vandet. Dette værk indtager en betydelig plads i den berømte impressionistiske bevægelse, der legemliggør en fejring af naturens skønhed og den dybe enkelhed i øjeblikket. Det transporterer os væk og indhylder os i favntaket af en rolig eftermiddag, tidløst og fredfyldt.