Værket præsenterer et gribende syn af Houses of Parliament. Scenen er malet med bløde impressionistiske penselstræk, der slører grænserne mellem arkitektur og det omgivende miljø. Silhuetten af bygningen rejser sig mod en delikat baggrund af virvlende skyer og glitrende vand, hvilket skaber en æterisk atmosfære, der både føles rolig og urolig. Kunstneren har mestret teknikken til at fange lys; refleksionerne på vandet danser med nuancer af gult og guld, og indbyder beskuerens blik til at dvæle.

Farvepaletten er overvejende kold, med nuancer af blå og blød lavendel, men står smukt i kontrast til varmere nuancer, der sniger sig frem mellem skyerne. Dette valg forstærker det følelsesmæssige vægt af stykket og fremkalder en følelse af nostalgi og flygtig skønhed. Skabt i begyndelsen af 1900'erne, midt i et hastigt moderniserende London, indkapsler dette maleri både den historiske betydning af stedet og en kunstners længsel efter naturens flygtige øjeblikke. Monets betydning i kunstverdenen kan ikke undervurderes; han fangede ikke kun scener, men fyldte dem også med en følelsesmæssig resonans, der stadig ringer i dag.