Scenen pulserer med energi, da bølgerne slår mod de stejle klipper, hvilket bringer en romantisk følelse af styrke til kystlandskabet. Blå nuancer dominerer lærredet - dyb marineblå og turkis svinder sammen og efterligner tidevandsens livlige dans. Hvide skumtoppe skyder op fra bølgerne og skaber en iøjnefaldende kontrast til de mørkere nuancer. Monets penselstræk er livlige og animerede; du kan næsten høre havets brøl og føle den salte brise på din hud. Den måde, han fanger lyset på — der glimter på det bølgende vand — giver maleriet en efemær kvalitet, der fremkalder et øjeblik suspenderet i tiden.

Kompositionen er mesterligt afbalanceret, idet klipperne majestætisk hæver sig til højre og forankrer beskuerens blik, samtidig med at de sikrer, at bølgerne fører dem ud til havs. Det er umuligt ikke at reflektere over naturens følelsesmæssige intensitet — både smuk og tumultarisk. Monets farvevalg taler også volumer: de syrlige grønne og blå nuancer præsenterer både havets ro og den uforudsigelige natur, der følger med. Dette værk fanger dig, hvilket giver plads til øjeblikkelig kontemplation over forholdet mellem menneskeheden og den vildskønne skønhed i den naturlige verden, som Monet så passioneret fejrede i sin kunst.