I dette fortryllende værk er det umuligt ikke at lade sig tiltrække af charmen og varmen fra en solfyldt udendørs scene, fyldt med latter og barndommens glæde. Kompositionen er livlig, men blød, der skildrer to elegant klædte kvinder, som sandsynligvis er omsorgspersoner eller familiemedlemmer, mens de går en tur med et legesygt lille barn, som er godt placeret i en udsmykket barnevogn—et visuelt kram af uskyld og moderskærlighed. En glad, lidt drilsk hund løber ved siden af dem, og symboliserer selskab og den bekymringsløse natur hos ungdommen. Den frodige vegetation omkring dem skaber en rig baggrund, mens sollyset siler gennem bladene, hvilket tilføjer maleriet en følelse af liv og bevægelse.

Farvepaletten udsender bløde pastelfarver, med rosa og hvid, der dominerer figurerne i midten, i kontrast til de rige grønne og brune nuancer i den naturlige omgivelser. Dette harmoniske samspil af farver vækker en følelse af ro, perfekt til en ideel dag i naturen. Fragonards penselstræk er flydende og udtryksfulde, der dygtigt fanger teksturer—fra den flydende silke i kjolerne til det delikate løv på træerne. Den historiske kontekst fra slutningen af det 18. århundrede, præget af anerkendelse af fritid og familiære bånd inden for den fremvoksende bourgeoisie, beriger vores forståelse af, hvad dette værk repræsenterer: en fejring af ømhed inden for en ny social paradigme. Sådanne værker fra rokokotiden forsøgte ofte at indfange følelser og oplevelser, der oversteg ren skønhed, og dette stykke gør dette med bemærkelsesværdig finesse og elegance.