Dette kunstværk fanger en dyster men dybt fascinerende scene, der viser en væver ved sin væv; det vækker en følelse af flid og arbejde, der resonerer dybt. Figuren, klædt beskedent, hælder sig lavt over sit kram, et billede af fokusering og dedikation, mens væven, en monumentalt struktur af træ og metal, rejser sig stort i kompositionen. Van Goghs dygtighed i linjetegning tegner detaljerne i væven, mens den fremhæver dens komplekse mekanik—stramningen af trådene, shuttle—hvert element bidrager til narrativet i billedet.

I dette stykke understreger den afdæmpede farvepalet af brune, sorte og grå nuancer en følelse af hårdt arbejde; det virker som om kunstneren har forsøgt at formidle både den fysiske og følelsesmæssige vægt af væverens opgave. Skyggerne bag væven tilføjer dybde til værket, skaber en baggrund der drager blikket mod den centrale figur. Den samlede atmosfære føles tung, men samtidig rørende—man kan næsten høre den rytmiske lyd af væven, der afbryder scenens stilhed. Dette værk fungerer som en stærk påmindelse om værdigheden af manuel arbejde og giver et indblik i Van Goghs værdsættelse af færdigheder og anstrengelser i dagliglivet.