Dette mesterværk fanger et levende, solbeskinnet felt fyldt med mælkebøtter, og glæder sanserne med en eksplosion af teksturer og farver. Lærredet danser med forskellige nuancer af grøn - fra luftige, friske lime til dybere, jordagtige grønne - og skaber en følelse af dybde og bevægelse. Hver penselstræk synes at være ladet med energi, hvilket antyder kunstnerens passion for naturen; blomsterne er ikke bare afbildet, men følt i deres vilde vækst, og inviterer os til at komme nærmere. Mælkebøtter, som legesyge sole, træder frem i kontrast til baggrunden af rige grønne farver, der minder os om livets flygtige skønhed.

Van Goghs modige anvendelse af impasto-teknikken fremhæver vidunderligt konturerne af jorden og planternes legende tilstedeværelse. Her er der en ekstraordinær livlighed, som om betragteren næsten kan høre hvisken af vinden, der strømmer gennem det høje græs. Ved at dykke ind i den historiske kontekst stammer dette stykke fra en tid, da Van Gogh søgte trøst i naturen; det afspejler hans følelsesmæssige uro i kontrast til øjeblikke af stille skønhed. Betydningen af dette værk ligger i dets skildring af den naturlige verden, som opfordrer os til at stoppe op, værdsætte og nyde hverdagens nuancer.