I dette tankevækkende landskab står en rolig vandmølle stolt mod en baggrund af matte himmel. De bløde kurver af hjulet dominerer kompositionen og tiltrækker blikket i en rytmisk bevægelse; hjulet ser ud til at være i konstant bevægelse og udnytter de flydende vande nedenunder. Van Goghs penselstræk fanger essensen af det strukturerede træ i møllen, mens den dystre palet af grå og brune nuancer giver en nostalgisk stemning. Du kan næsten høre den bløde plasken af vandet mod strukturen, en lyd der smukt væves sammen med den rolige atmosfære i scenen.

Kontraster mellem mørke og lys skaber en bemærkelsesværdig balance, hvor møllen fremstår både som et anker og som en spøgelsessilhuet i landskabets udstrækning. Der er en dyb stilhed i dette værk, som om tiden er stoppet for at lade os værdsætte den stille skønhed i det landlige liv. Den historiske kontekst for dette værk afspejler kunstnerens udforskning af landsby- og landtematikker, der viser et øjeblik, hvor natur og menneskelig håndværk eksisterer harmonisk side om side. Det er et billede, der taler om årstidens gang og genlyder med den vedholdende ro fra livet uden for lærredet.