Scenen udfolder sig med krystalklarhed, et øjebliksbillede af livet i Paris. Kompositionen er omhyggeligt planlagt, med alléer der trækker sig tilbage i det fjerne, flankeret af præcist gengivne træer. Kunstneren bruger en palet domineret af grønne, brune og en bleg himmel, hvilket skaber en følelse af ro, næsten løsrevet observation. Penselstrøgene er kontrollerede, grænsende til det illustrative; hvert element, fra træerne til veteranbilerne, får sin retmæssige opmærksomhed. En kvinde med en rød parasol tilføjer et strejf af levende farve, og gadelampen, som en vagtpost, fremhæver scenens dybde. Den overordnede effekt er en af dæmpet elegance, der fanger et øjeblik fra en svunden tid.