Paul Désiré Trouillebert

Paul Désiré Trouillebert (1829 – 28. juni 1900) var en anerkendt fransk maler tilknyttet Barbizon-skolen, hvis alsidige karriere omfattede portrætter, genrescener, landskaber, stilleben og orientalistiske temaer. Født i Paris, påbegyndte Trouillebert sin kunstneriske rejse under vejledning af Ernest Hébert og Charles Jalabert, begge respekterede akademikere. Selvom hans lærere indpodede ham en poleret akademisk stil, førte Trouilleberts kunstneriske tilbøjeligheder ham til sidst mod en mere udtryksfuld og individuel vej, især i hans berømte landskaber, der gav genlyd af, men alligevel forblev adskilte fra, Jean-Baptiste-Camille Corots værker.

Trouillebert gjorde sin officielle entré i Paris' kunstverden med sin debut på Salonen i 1865, hvor han udstillede 'Portræt af Mlle A…'. I flere år, fra 1865 til 1872, forblev portrætter hans primære bidrag til den prestigefyldte Salon, et strategisk valg, da denne genre generelt blev godt modtaget og var mindre tilbøjelig til at udfordre konservative smage. Men i løbet af 1860'erne begyndte hans kunstneriske fokus afgørende at skifte mod landskabsmaleri. Dette skift kulminerede med udstillingen af 'Au Bois Rossignolet' på Salonen i 1869, et landskab, der høstede kritikerros og markerede hans voksende engagement i at fange naturens nuancer. Påvirket af Corot og Barbizon-traditionen omfavnede han maleri *en plein-air*, fordybede sig i direkte observation af det franske landskab, især dets flodlandskaber og skovscener, ofte gennemsyret af en blød, lyrisk kvalitet.

Sammenligningen med Corot blev et definerende, og til tider komplekst, aspekt af Trouilleberts karriere. Hans landskaber bar en så slående lighed med Corots senere manér, at de undertiden blev forvekslet med den ældre mesters værker. Denne lighed førte til en berygtet hændelse, hvor et af Trouilleberts malerier, med en forfalsket Corot-signatur, blev solgt til Alexandre Dumas' søn. Den efterfølgende retssag, selvom den fremhævede problemet med forfalskning, bragte også Trouillebert en utilsigtet berømmelse. Datidens kritikere var lejlighedsvis hårde, og nogle afviste hans arbejde som ren imitation. Men selvom Corots indflydelse er ubestridelig, besidder Trouilleberts landskaber deres egen distinkte karakter, tonalitet og en følsom håndtering af lys, der adskiller dem.

Trods den stærke tilknytning til landskabsmaleri og sammenligningerne med Corot begrænsede Trouillebert sig aldrig til en enkelt genre. Han var en alsidig kunstner, der demonstrerede betydelig dygtighed i portrætmaleri gennem hele sin karriere, såvel som i stilleben og nøgenbilleder. Hans strejftog ind i orientalistiske temaer resulterede i bemærkelsesværdige værker som 'Haremskvinden' (Servante du harem) og 'Orientalen' (L’Orientale), hvilket viste hans evne til at tilpasse sin stil til forskellige emner. Hans nøgenmaleri, 'De badende' (Les Baigneuses), blev særligt godt modtaget på Parisersalonen i 1884, det år han sidst udstillede der med 'Gåsepigen' (La Gardeuse d’Oies). Han rejste meget i franske regioner som Bretagne, Sarthe og langs Loire og Seinen, og malede ofte fra sin atelierbåd, hvor han fangede scener med fiskere og fredfyldte flodbredder.

Trouilleberts stil er kendetegnet ved en let, næsten dampagtig penselføring og en mesterlig evne til at gengive de subtile lyseffekter i landskabet, især ved daggry eller skumring. Hans løst malede landskaber, med fokus på atmosfæriske forhold som lys og regn, ses af nogle som forvarsler om aspekter af impressionistbevægelsen. Samtidige kritikere roste hans evne til at gengive naturen med et "poetisk præg, der giver et indtryk af sjælden sandhed". Édouard-Joseph, i sin 'Dictionnaire Biographique des Artistes Contemporains', hyldede Trouillebert som "en komplet maler", og fremhævede hans dygtighed i alle genrer og hævdede, at hans betydelige oeuvre "bevarer en egen tonalitet, en ubestridelig originalitet og en stærk personlighed, der adskiller den fra Corot". Hans værker findes i talrige prestigefyldte museumssamlinger verden over, herunder Musée d'Orsay, Metropolitan Museum of Art og Eremitagen.

Paul Désiré Trouillebert døde i Paris den 28. juni 1900. Selvom hans navn ofte blev forbundet med Corot, undertiden til hans ulempe, lever hans arv videre som en talentfuld og alsidig kunstner, der ydede betydelige bidrag til fransk kunst i det 19. århundrede. Han fortsatte med succes Barbizon-skolens traditioner, samtidig med at han udforskede nye udtryksformer, der antydede det udviklende kunstneriske landskab. Mere end blot en efterfølger af Corot var Trouillebert en kunstner med betydelig originalitet, hvis mangfoldige arbejde fortjener anerkendelse for sin iboende kvalitet og distinkte vision.