I dette fængslende værk udfolder et fredeligt flodbillede sig foran betragterens øjne. Scenen er forankret af flere arbejdsbåde, der blidt vugger på de stille vande i Seinen, hver malet med en distinkt charme. Monet fanger essensen af en dovent eftermiddag, hvor solen filtrerer gennem de bløde skyer og kaster et delikat lys på de flydende skibe. Farverne er dæmpede, men fulde af liv; man næsten kan høre det blide plask af vandet, mens bådene gynger.

Kompositionen fører blikket hen over vandet mod de fjerne huse langs flodbredden, hvis refleksioner glimter i vandet nedenunder—et indbydende syn, der vækker en følelse af fred. De subtile nuancer af grøn og blå væver et rigt tæppe, der antyder de frodige træer og de varierende arkitektoniske stilarter, som stolt står imod baggrunden af en nedtonet himmel. Dette værk har en drømmende kvalitet, der vækker følelser af nostalgi og varme, og minder om de rolige øjeblikke, der tilbringes i nærheden af vandet. Dette maleri viser ikke kun Monets mesterskab i lys og refleksion, men inviterer også betragterne til at fortabe sig i et roligt øjeblik, der er fanget i tid.