I dette livlige landskab blænder en eksplosion af farver beskueren, mens marker eksploderer med vilde blomster i en uordnet kaos; røde penselstræk fører øjet gennem den pulserende intensitet af valmuer, der danser mod en kølig blå himmel, der er prydet med fluffy skyer. De høje grønne hvedekolber stiger som vagter mellem blomsterne og skaber en rytmisk tekstur, der leder beskuerens blik fra forgrunden til den blidt tegnede horisont, hvor jorden møder himmel.

Van Goghs karakteristiske penselstræk afspejler en dragende energi, med tykke lag af maling, der er stablet ovenpå hinanden og skaber en fornemmelse af bevægelse, der næsten fanger brisen. De intense farver fremkalder en fejring af naturen, et flygtigt øjeblik, der er fanget med al sin vitalitet og minder om de cikliske glæder ved sommeren og den enkle skønhed, der findes i markerne af landliv. I den postimpressionistiske kontekst forbliver værket signifikant for sin følelsesmæssige kraft og den måde, det udfordrer traditionelle perspektiver i naturens fremstilling.