Scenen udfolder sig for os med en dramatisk stil, som om den er fanget i et flygtigt øjeblik af historiefortælling. En tårnhøj klippe dominerer kompositionen, dens ujævne skråninger fører blikket mod en fjern, befæstet by, der klamrer sig til højderne. Havets kølige blå og grønne farver slår mod bunden af klippen, hvor en gruppe figurer er engageret i et virvar af aktivitet. De kæmper for at manøvrere en lang båd, deres kroppe bøjet i en fælles indsats, hvilket antyder en fortælling om arbejde og samarbejde. Lyset spiller på deres tøj og overfladen af båden og giver en følelse af varme. Himlen er fyldt med bevægelige skyer. Hele tableauet er gennemsyret af en følelse af bevægelse og drama, der trækker beskueren ind i sin narrative verden.