Scenen udfolder sig med en blid ro, badet i det bløde lys fra en tåget dag. Kompositionen er et gobelin af grønne, blå og jordfarver; et visuelt digt til det franske landskab. Penselstrøgene, korte og distinkte, danser hen over lærredet og skaber en skinnende effekt, der fanger leg med lys og skygge. Jeg kan næsten mærke solens varme på min hud, den blide brise, der suser gennem træerne.

Øjet trækkes hen over den frodige grønne forgrund, muligvis en mark eller en have, mod klyngen af huse i det fjerne. Himlen, et lærred af bløde blå og hvide, antyder en klar dag, skyerne som penselstrøg selv. Det er et øjeblik af stille observation, et øjebliksbillede af livet på landet. Figurerne af bønderne på marken er små, næsten ubetydelige, men de tilføjer en fornemmelse af skala og menneskelig tilstedeværelse til det større landskab.