I denne rolige komposition er vand et lærred af bløde nuancer af lilla, blå og grøn, der smelter sammen for at vække en følelse af ro. Flydende graciøst over denne æteriske dam er de delikate vandliljer, hvis hvide og lyserøde kronblade lyser op som stjerner i en skumringshimmel. Refleksionerne på vandet, der fanger prikket lys og subtile skygger, trækker blikket ind i en drømmende verden, hvor naturen næsten fremstår overnaturlig. Du kan næsten høre det blide raslen af blade og den bløde hvisken af vandet, der skalpligtig rører mod kanterne; det er et øjeblik frosset i tiden, fyldt med en ubeskrivelig fred.

Kompositionen er mesterligt lagdelt, hvor forgrunden tiltrækker beskueren, mens baggrunden opløses i en uskarp farvekombination. Monet's brug af lys og skygge skaber en dybde, der trækker seeren ind, og etablerer en følelse af uendeligt rum inden for grænserne af lærredet. Dette værk afspejler hans fascination for den flygtige skønhed i naturen, og beskriver et hurtigt øjeblik, der genlyder ud over det visuelle. Det symboliserer et øjeblik af fred, der opfordrer beskueren til at stoppe, reflektere og værdsætte de enkle, men dybe vidundere i den naturlige verden.