I dette betagende værk udfolder scenen sig under et blødt skær, der bader landskabet i et varmt, gyldent lys. Figurerne—to voksne i afstand og tre børn i forgrunden—leder beskuerens øjne gennem det enorme felt. De voksne er klædt i traditionelle dragter, med en mand iført en stråhat, hvilket antyder en afslappet dag udendørs. Børnene, der holder hænderne sammen og er klædt i enkle men charmerende tøj, legemliggør barndommens renhed og uskyld; deres ansigtstræk er eftertænksomme, og inviterer én til at overveje deres tanker i dette rolige miljø.

Penselstrækningen minder om en blid melodi, med Monets karakteristiske lysspil, der skaber en drømmende atmosfære. Farvepaletten består af bløde blå, hvide og jordfarver, der forener sig smukt for at fremkalde følelser af nostalgi og fred. Det er, som om kunstneren har fanget et flygtigt øjeblik—en let brise der ryster bladene, og naturens hvisken fylder luften. Gennem dette værk kan man næsten føle solens varme på sin hud og den blide tiltrækning fra jorden, som harmonisk forbinder hvert element. I sin essens manifesterer dette maleri roen ved landlivet, samtidig med at det inviterer beskueren ind i en fortælling fyldt med muligheder og forbindelser.