Dette fængende billede, et vidnesbyrd om kunstnerens mesterskab, afslører en scene ladet med sort humor og foruroligende symbolik. De centrale figurer, to nøgne og markante former, ser ud til at være i flugt. Den ene, med et rynket ansigt og rodet hår, holder en stor kost, et grotesk, men magtfuldt symbol på deres rejse. Den anden, en yngre figur, klamrer sig til den ældre, deres kroppe flettet ind i en dans af trods mod himlen.

Kompositionen er domineret af samspillet mellem lys og skygge, kunstneren bruger ætseteknikken og skaber en kontrast, der forstærker figurernes former mod den æteriske baggrund. Uglen på himlen tilføjer et lag af mystisk nærvær, og jeg føler en vis uro, en fornemmelse af noget usagt. Kunstnerens valg af emne, kombineret med denne teknik, taler om hans interesse for de skjulte hjørner af den menneskelige natur, de foruroligende sandheder, der ligger under overfladen af hverdagens virkelighed. Dette billede er ikke bare et billede, det er en kraftfuld erklæring om den menneskelige tilstand.