Scenen udfolder sig med en blid stilhed, en pariserbro indhyllet i sneens og tågens æteriske omfavnelse. Kunstnerens penselstrøg, som hvisken, definerer arkitekturen, der omkranser broen, og de slørede former af figurer og vogne, der bevæger sig hen over den. Farvepaletten er domineret af bløde, dæmpede toner – cremer, blege blå og subtile strejf af rødt og grønt, der kigger frem gennem tågen. Det er en symfoni af stilhed, ubevægelighed, sindsro. Jeg føler en følelse af fred, som om verden et øjeblik havde stået stille og tilladt et øjebliks refleksion og ro. Legen med lys og skygge er subtil og skaber en følelse af dybde og afstand og trækker blikket ind i kompositionens hjerte. Teknikken afslører en beherskelse af de impressionistiske principper og fanger et flygtigt øjeblik med bemærkelsesværdig følsomhed.