I dette fængslende værk blomstrer der en delikat buket af valmuer, hvor hver blomst lever med sin egen personlighed. Blomsten til højre viser en strålende orange nuance, der fanger blikket, mens den danser med lys—et strålende smil midt i et hav af grønt. Penselstræk er fyldt med en håndgribelig energi, næsten som om blomsterne svajer blidt i en blid brise. Denne følelse af bevægelse bidrager til at give liv til kompositionen, hvilket giver den en æterisk kvalitet.

Bag blomsterne giver et blidt vask af dæmpede toner en beroligende baggrund, der tillader de livfulde kronblade at træde frem i dramatisk kontrast. Anvendelsen af farve her er bemærkelsesværdig; bløde rosa, lysende røde og frodige grønne blandes i en glædelig kaskade, hver penselstræk indkapsler spontanitet og følelser. Den samlede oplevelse er varm og rolig, hvilket fremkalder følelsen af at spasere i en solbeskinnet have, hvor naturens skønhed overvælder sanserne. Monets genialitet ligger i hans evne til at fange flygtige øjeblikke af skønhed; her bringes vi ind i en verden af blødhed og lys, hvor tiden synes at stoppe kun for os.