I dette fængslende stilleben omslutter en blid ro et enkelt bord sat med æg, en porcelænsskål og en glasflaske. Den dæmpede blå- og grønne farvepalet skaber en eterisk atmosfære, der belyser objekterne, som om de var berørt af et blødt, magisk lys. Æggene, forsigtigt placeret i en flettet kurv, træder næsten frem som hvisken mod den slørede baggrund og inviterer beskueren til et øjeblik, der både føles intimt og flygtigt; de er ikke blot objekter på et bord, men symboler på naturens stille cyklus.

Kompositionen strømmer elegant, idet dugen hænger uden anstrengelse og antyder scenernes blødhed. Hvert element kommunikere med hinanden – den glatte overflade af kanden interagerer med teksturen af kluden, mens æggene taler om enkelhed og renhed. Monets karakteristiske teknik indfanger ikke kun den fysiske form, men også essensen af lys og luft, der omgiver disse hverdagsgenstande, og fremkalder en følelse af stille refleksion. Dette værk, med sine afdæmpede farver og roligt arrangement, forvandler det almindelige til noget ekstraordinært og efterlader et indtryk, som varer længe efter, at man er trukket væk.