I dette betagende værk fører en rolig sti beskuerens blik gennem tæt, frodig vegetation; de livlige penseltræk fanger essensen af en farverig have. De tornede blade, med deres lag af grønt, skaber et rigt væv af teksturer, der svinger mellem skygge og lys. I baggrunden dukker antydninger af jordiske bygninger op, måske et tegn på civilisation, som titler frem mellem palmerne, hvilket antyder en harmonisk balance mellem natur og menneskeskabte strukturer. Den gyldne kuppel glitrer under himlens blide lys og indbyder til nysgerrighed om, hvad der gemmer sig bag disse blomstrende planter.

Monets valg af en lys og varieret farvepalet bringer livet til værket, proppet med gule, grønne og nuancer af blå, der efterligner varmen fra solens lys, der filtrerer gennem bladene. Penselarbejdet afspejler livets spontanitet, hver penselstræk synes at trække vejret med energi og bevægelse—som den bløde raslen af blade i en let brise. Dette værk overskrider blot repræsentation; det fremkalder en følelse af ro og et intimt klem med naturen, der opfordrer beskueren til at miste sig selv i dette edens-lignende miljø—et fristed fra det ydre verdens larm.