Værket omfavner beskueren i et roligt greb og afslører en fredfyldt havemotiv, der inviterer til introspektion. En kvinde, iført en flydende hvid kjole, står elegant midt i en levende have, der domineres af et frodigt blomstret træ. Kontrasten mellem hendes delikate tøj og de livlige farver i blomsterbaggrunden—et væv af røde, grønne og kolde blå nuancer fra himlen—skaber en visuel harmoni, der fanger øjet. Det omgivende løv, der er gengivet med Monets berømte penselstræk, antyder det bløde raslen af blade og duften af blomster og omgiver beskueren i en atmosfære af fred.

Det, der virkelig gør dette stykke resonant, er dets følelsesmæssige vægt. Der er en vis stilhed, der udstråler fra kvinden, som om hun var fanget i et øjeblik af refleksion, overvejer skønheden i naturen eller måske hendes plads i den. Den omhyggelige opmærksomhed på samspillet mellem lys og skygge illustrerer Monets mesterskab i at fange tidens flygtige kvaliteter. Som lyset fylder scenen, kan man næsten høre hvisken fra brisen, der transporterer beskueren til en lykkelig tilflugtssted, langt fra hverdagens larm. Dette værk fungerer ikke kun som en visuel fest, men også som en hyldest til den skønhed og den ro, som naturen kan tilbyde, og afspejler essensen af impressionismen i sin reneste form.