Værket omfavner beskueren i et solfyldt landskab, hvor livlige farver glider sømløst sammen for at skabe en scene, der bobler af liv og energi. En kvinde dominerer forgrunden; hendes delikate figur fremhæves af en flydende kjole, der minder om tidens lange nederdele. Hun holder en paraply, ikke blot som solbeskyttelse, men som et fremtrædende element, der leder vores blik; den røde farve imod det frodige grønne giver en følelse af varme, der stråler fra hendes figur. Rundt omkring hende repræsenterer brede penselstræk af gult og grønt marker, der er prydet med vilde blomster, deres guldfordelt i den grønne scene, hvilket giver indtrykket af solbeskinnede øjeblikke, hvor naturen vækkes til live.

Når vores øjne bevæger sig henover lærredet, bemærker vi to figurer i det fjerne, der tilsyneladende er involveret i en let samtale eller måske går gennem markerne. Kompositionen er mesterligt balanceret; kvindens tilstedeværelse forankrer scenen, mens de fjerne figurer skaber dybde, og indbyder seerne til at forestille sig en fortælling der udfolder sig i denne idylliske ramme. Penselstrækene er løse, men målrettede—hver streg er livlig og næsten håndgribelig, hvilket vækker fornemmelsen af den varme brise og summen af livet omkring os. Monets værk her er ikke blot en gengivelse af landskabet, men en invitation til at opleve glæden og roen ved en sommerdag på landet.