Kunstværket fanger en fredfyldt venetiansk lagune, tilsyneladende ved daggry eller skumring; himlen er et betagende lærred af bløde lilla, blå og gule farver. Kunstneren har mesterligt brugt løse penselstrøg og skabt en fornemmelse af bevægelse og lysets flygtige kvalitet. Vandet reflekterer himlen og udvisker grænserne mellem virkelighed og refleksion, med blide bølger antydet af subtile toneændringer. En gondol, med sin silhuet mod vandet, bliver et fokuspunkt; og dens ensomme passager ser ud til at nyde den majestætiske udsigt.

Kompositionen af kunstværket guider øjet og fører det fra forgrunden, over vandet, til det fjerne bylandskab. De fjerne bygninger er gengivet med fine farvevask. Kunstneren har en suveræn forståelse af atmosfæren og bruger gradueringer af farve og værdi til at skabe dybde og illusionen af et vidtstrakt rum. Denne brug af lys og farve fremkalder en følelse af ro og romantik og inviterer beskueren til at opleve Venedigs magi.