Dette fascinerende værk dykker ind i en drømmende tåge, hvor de eteriske kvaliteter af lys og farve smelter sammen med landskabet. Scenen domineres af den stille profil af Charing Cross-broen, og i det fjerne dukker silhuetter af strukturer svagt op, som om de hvisker byens hemmeligheder. De løse og følelsesmæssige penselstræk skaber en blød, flydende form, der væver vand og himmel sammen og antyder bevægelse og liv under den slørede overflade. Farvepaletten er en symfoni af pastelfarvet blå og bløde orange, der fremkalder en rolig, men næsten melankolsk atmosfære.

Den følelsesmæssige indvirkning af dette værk er dyb; det inviterer os til for en stund at flygte fra den moderne verdens travlhed og miste os selv i naturens fredelige skønhed. Monet's innovative brug af farve og lys taler volumer om impressionismen, idet det fanger ikke kun et fysisk sted, men også et forbigående øjeblik i tiden. Dette lærred er mere end blot en repræsentation; det er en følelsesmæssig oplevelse, ligesom at betragte solnedgangen over Themsen, mens man nyder det bløde skær, der omslutter byen ved skumringen.