Denne rolige scene fanger en stille bæk omgivet af høje palmer, hvis slanke stammer og fjerlignende blade blidt svajer i en usynlig brise. Vandet spejler de bløde toner fra en opgående eller nedgående sol og kaster et fint rosa og orange skær over himlen og den rolige overflade nedenunder. På venstre bred ses to små figurer – måske fiskere eller vandrere – som tilføjer et subtilt menneskeligt præg, deres tilstedeværelse formindskes af den majestætiske natur omkring. Kompositionen balancerer den tætte bevoksning til venstre med de vidtstrakte, tågede bjerge til højre og skaber en harmonisk samspil mellem jord, vand og himmel.

Malingen er udført med fine penselstrøg og en dæmpet palet, hvilket formidler en rolig, kontemplativ stemning. Den bløde blanding af farver og lys fremkalder en følelse af fred og tidløshed og inviterer beskueren til at træde ind i dette skjulte hjørne af naturen. Malet midt i 1800-tallet afspejler den tidens stigende interesse for at fange flygtige øjeblikke i naturen, hvor atmosfære og lys prioriteres frem for detaljer. Den milde impressionistiske tilgang varsler udviklingen af kunstnerens stil og gør værket til en vigtig bro mellem traditionel landskabskunst og fremvoksende moderne følsomheder.