Dette stemningsfulde maleri omslutter beskueren i en stille landlig scene under en vidstrakt, blødt skyet himmel. To figurer er stille opslugte af deres arbejde, indrammet af den mægtige tilstedeværelse af gamle træer, hvis grene synes at svaje blidt i en usynlig brise. De centrale figurer—gengivet med bløde penselstrøg—fanges i bevægelse, bøjet og stående blandt vilde græsser, og de udtrykker en dyb forbindelse til jorden. Den dæmpede, jordnære farvepalet, domineret af olivengrøn, dæmpet brun og blød blå, fremkalder en efterårsro og en stærk følelse af forankring.

Kunstneren anvender en løs, næsten impressionistisk teknik, der inviterer øjet til at vandre over lærredet, med detaljer af træer og løv gengivet i en blød sløring, der antyder bevægelse og tidens gang. Kompositionen balancerer vægten af den tætte træmasse på den ene side med et åbent rum på den anden side og skaber en rytme af stilhed, kun brudt af den blide aktivitet fra de menneskelige figurer. Emotionelt udstråler maleriet en meditativ ro; man kan næsten høre blade hviske og det bløde raslen af arbejdstøj. Værket indfanger ikke blot et øjeblik på landet, men ærer også den tidløse værdighed i det landlige arbejde som en stille hyldest inden for landskabsgenren.