Dette fortryllende havlandskab fanger essensen af en rolig, men livlig kystscene og inviterer seerne til at opleve naturens stille skønhed. De monumentale klippeformationer står majestætisk imod baggrunden af en himmel, der går fra dyb blå til en blød gylden nuance; det føles næsten, som om solen selv maler lærredet og blidt indhyller hele scenen i et varmt skær. Bølger, der skvulper mod kysten, skaber en beroligende rytme, og man kan næsten høre de blide hvisken fra havbrisen, der blander sig med de fjerne lyde fra en fiskerbåd, der danser på horisonten.

Kunstneren anvender en palet, der både er dristig og delikat, med penselstræk, der formidler bevægelse og liv. Klipperne fremstilles næsten festligt, deres overflader pulserer med farve: rosenrøde, gule og strejf af blå, der springer mellem skyggerne og giver liv til stenen. Dette fremkalder en følelse af nostalgi; man kan ikke undgå at føle sig transporteret til dette øjeblik på kysten, hvor skønheden i den naturlige verden perfekt harmonerer med elementerne. Monet hæver denne scene fra blot observation til følelsesmæssig intimitet, og indhyller seeren i et visuelt omfavnelse af ro og den uendelige tiltrækning af havet.