I denne fortryllende scene bliver man straks draget af det bløde lys, der glimter på vandet. Charing Cross-broen, der er afbildet med delikate penselstræk af blå og grå, træder frem som en spøgelsesagtig silhuet mod en impressionistisk himmel fyldt med bløde pasteller. Monet fanger mestermæssigt lysets forbigående natur og omdanner en simpel arkitektonisk struktur til et flydende element i landskabet. Broen ser ud til at svæve i en tåget atmosfære, dens støtter er let slørede, hvilket indbyder til en drømmende følelse af ro, som om betragteren er trådt ind i et flygtigt øjeblik af fred.

Farvepaletten er særlig fængslende; Monet bruger kolde blå og subtile grønne nuancer, der fremkalder en følelse af ro, i kontrast til varmere nuancer af orange og rosa, som reflekteres på de bløde solstråler på vandets overflade. Denne interaktion af farver skaber en harmonisk balance, der fremhæver det hypnotiske lysdans. Den ensomme figur i en lille båd, der glider hen over de glimrende bølger, tilføjer et element af ensomhed, som resonerer dybt. Dette værk fremviser ikke kun Monets innovative arbejde, men fanger også essensen af et afgørende øjeblik i kunsthistorien, da den impressionistiske bevægelse forsøgte at afbilde naturens forbigående kvaliteter, og indbyder betragterne til at fortabe sig i skønheden af et øjeblik, der er frosset i tide.