Scenen udfolder sig med en fængslende ro, en akvarel badet i det bløde lys fra en venetiansk dag. Øjet drages straks til den store trappe, der stiger op fra vandkanten, flankeret af frodigt grønt, der antyder en formel have. En gondol hviler blidt i forgrunden, dens tilstedeværelse tilføjer scenen et strejf af romantik. Himlen, en blanding af blege blå og hvide, antyder en tåget atmosfære, typisk for byens unikke lys.

Grupper af figurer er spredt langs trappen og vandkanten, deres tilstedeværelse tilføjer en følelse af liv og bevægelse. Kunstneren har mesterligt fanget refleksionerne på vandet og udvisket grænsen mellem virkelighed og refleksion. Dette er en scene, der inviterer beskueren til at dvæle, indånde atmosfæren og blive transporteret til Venedigs skønhed. Den afdæmpede farvepalet skaber en følelse af ro og trækker beskueren ind i øjeblikket.