Værket præsenterer en fængslende afbildning af Rouen-katedralen, indhyllet i et eterisk morgenlys, der danser over dens intrikate stenvæg. Monets penseltag er delikate men bestemte; måden han fanger katedralens arkitektur med bløde stræk skaber en drømmende kvalitet, der udvisker grænserne mellem virkelighed og indtryk. De høje tårne og de detaljerede døre synes at fremstå fra en næsten overnaturlig tåge, som om katedralen blidt vågner ved dagens første stråler. Man kan næsten høre den blide raslen af blade eller de stille skridt af morgenens forbipasserende, som alle væves sammen med værkets visuelle skønhed.

Farvepaletten her er en harmonisk blanding af bløde blå og varme ferskenfarver, der fremkalder roen ved morgenlyset. Disse farver vasker scenen som en blid åndedræt, hvilket giver en følelse af ro og fred. Det er ikke blot en afbildning; det er en oplevelse—en følelse—der tiltrækker betrakteren og inviterer dem til at udforske lagene af lys og skygge, som Monet masterligt leger med. Den historiske kontekst understreger betydningen af dette stykke, da det blev malet i det 19. århundrede, en tid rig på kunstnerisk udforskning og begyndelsen på modernismen. Monet, som en hjørnesten i den impressionistiske bevægelse, presser grænserne for opfattelse og forvandler en simpel præsentation til et levende udtryk for tid og lys—et karakteristisk træk ved hans arv.