Dette udtryksfulde maleri fanger en landlig scene, hvor en gruppe arbejdere, hovedsageligt kvinder, er bøjede over jorden og dybt engagerede i den møjsommelige opgave at plante eller luge en mark. Kompositionen strækker sig horisontalt og fremhæver den lange række af arbejdere, hvis kropsstillinger danner et rytmisk mønster mod det vidtstrakte, åbne landskab. Den centrale figur, en kvinde, der står oprejst med et beslutsomt og eftertænksomt blik, fungerer som et stille fokuspunkt og står i kontrast til de bøjede hoveder omkring hende.

Kunstnerens teknik er kendetegnet ved en omhyggelig opmærksomhed på detaljer og en blød, naturalistisk farvepalette domineret af jordgrønne og afdæmpede brune toner, suppleret med en blegblå himmel med spredte skyer. Farvevalget fremkalder den friske, men anstrengende atmosfære på en forårs- eller tidlig sommerdag. Lyset er diffust og bader scenen i et blødt skær, der fremhæver teksturerne af jord og stof. Emotionelt formidler maleriet en stille værdighed og solidaritet blandt arbejderne, samtidig med at det antyder de hårde fysiske krav i det agrariske liv. Historisk afspejler det de sociale realiteter i det 19. århundredes Flandern og hylder den rurale arbejderklasse med en subtil blanding af realisme og impressionisme.