I denne hypnotiske scene danser det stille vand med de bløde refleksioner af blomstrende åkander og skaber et malerisk tapet, der inviterer seeren ind i Monets verden. Arrangementet af blomsterne synes næsten tilfældigt, men der er en perfekt harmoni – en rytme i farverne, som trækker øjet over lærredet. Livlige hvide og delikate lyserøde nuancer træder frem fra de frodige grønne åkandeblade, omkranset af legesyge stænk af lilla og blå, hver penselstræk pulserende med forårets energi.

Legenden af lys og skygge på vandet tilføjer dybde og dimension til scenen, og giver indtryk af, at man kunne få et glimt af den undervandsverden nedenunder. Monets teknik her er vidunderligt impressionistisk; de løse, udtryksfulde penselstræk formidler bevægelse, mens farverne flyder sammen og efterligner den flygtige kvalitet af naturligt lys. Når man ser på dette værk, føler man en dyb følelse af ro; måden blomsterne flyder på vandet taler om fredelighed og vækker tanker om stille dage brugt i naturens favn.