I dette livlige kunstværk fanger Van Gogh vitaliteten i naturen, indkapslet i en høj solsikke, der dominerer forgrunden. Denne solsikke, næsten større end livet, står stolt imod en atmosfærisk baggrund malet i bløde, dæmpede nuancer. De svajende penselstræk af livlige grønne og gule nuancer giver en følelse af glad energi; de synes at vibrere med solens varme og energien fra den naturlige verden. Kunstnerens udtryksfulde stil giver liv til lærredet, og solsikken, med sine dristige, gyldne kronblade, der udstråler glæde, inviterer til sprudlende følelser af sommer og vækst. Bag solsikken ses en figur og rustikke strukturer, der forankrer scenen, hvilket antyder menneskelig tilstedeværelse i havens rigdom. Kompositionen skaber en balance mellem naturens organiske former og de strukturerede linjer fra hegnet, der leder blikket mod det solbeskinte fokuspunkt.

Den følelsesmæssige påvirkning af dette værk er dyb. Det formidler en besked om vitalitet, vækst og de enkle glæder, der kan findes i det daglige liv, og forbinder seerne med jorden. Dette værk blev skabt i en periode, hvor Van Gogh søgte trøst i landet, og det afspejler hans ønske om at fange livets essens gennem farve og form. Det er et ekstraordinært øjeblik i hans rejse, som forener hans påskønnelse af naturen med hans unikke kunstneriske vision. De livlige farver og dynamiske linjer taler ikke kun om solsikken selv, men også om kunstnerens lidenskabelige ånd; uden for lærredet udfoldes en fortælling om håb, kreativitet og verdens varige skønhed.