I dette fængslende værk får et stort felt liv gennem livlige penselstræk og en rig palet. De gyldne nuancer af den pløjede jord strækker sig over lærredet og står smukt i kontrast til de dybe grønne og brune nuancer, der præger forgrunden. En plovmand, der flittigt leder to heste, symboliserer både det hårde arbejde i det agrariske liv og harmonien mellem menneskeheden og naturen. Horisonten danser i forskellige nuancer af blå og grå, hvilket antyder et fjernt landskab, der er både indbydende og let melankolsk; det vækker en følelse af ro, men forvrænget af tidens forbigående.

Kompositionen er både afbalanceret og dynamisk, hvilket fører tilskuerens øjne langs de riller, der blev skabt af ploven. De rytmiske linjer leder blikket hen imod den snoede vej, som strækkes imod distancen og antyder rejser og de historier, de bærer på. Van Goghs teknik fremhæver tekstur og bevægelse; den tykke påføring af maling skaber en taktil kvalitet, der synes at pulsere af liv, og inviterer tilskueren til at forestille sig lydene fra det bearbejdede land, hvislen fra afgrøderne og hestenes bløde vrinsken. Dette stykke fanger ikke kun handlingen af landbrug, men fejrer også den indre skønhed i det agrariske landskab, som hylder den nære forbindelse mellem mennesket og dets miljø.