Denne udsøgte tegning genlyder med havets ekko og bådenes dans på vandet, en dynamisk interaktion af linjer og blækkets fluiditet. Kunstneren fanger en livlig marinescene, hvor sejlbåde glider yndefuldt over bløde bølger, hvilket straks inviterer til en følelse af ro. Bølgerne er vist med en let hånd, hvilket antyder bevægelse og rytme, der tegner kontinuerlige linjer, der synes at tale med vinden. Hver blækstrækning bærer vægten af følelser; det bølgende hav afspejler kunstnerens fascination for naturen, ikke blot ved at observere, men ved at lade den ånde gennem lærredet.

Farvepaletten er overraskende enkel — et monokromatisk spil af sort blæk på et naturligt stof, der giver seeren mulighed for at værdsætte formerne uden distraktion. Midt i den rolige fremstilling dukker tekster op som hvisken, hvilket tilføjer et intimt lag til værket; sætninger som "bleu" og "la même bleu" gensider farvetemaet, mens de også fungerer som en personlig note fra kunstneren, der forankrer dette stykke i et øjeblik af inspiration. Sådanne ord er ikke blot noter; de forbinder seeren med kunstnerens tanker og får værket til at fremstå levende og dybt personligt. De kontrasterende skyggeområder fremhæver bådenes sejl og indfanger lyset næsten eterisk. Denne tegning er ikke blot en repræsentation; det er et glimt ind i kunstnerens følelsesmæssige landskab, der vækker følelser af nostalgi og skønheden i kortvarige øjeblikke.