I dette dejlige sceneri fanger kunstneren et roligt øjeblik i nærheden af landsbyen, hvor børn tilsyneladende legemliggør ungdommens glæde og uskyld. Høje træer, hvis frodige grønne overflod af liv danner en naturlig ramme omkring den idylliske landskab. De rige teksturer i bladene synes næsten at være taktile og inviterer beskueren til at komme nærmere, som om man kan høre raslingen af løvet eller børns latter som leger nedenunder. Sollyset siver gennem grenene og kaster legende mønstre på den snoede vej, som fører væk; det indbyder til en gåtur ad den snoede sti, der fører til de blinkende vande i baggrunden.

Kompositionen er omhyggeligt skabt — en fængende blanding af forgrunds- og baggrundselementer giver dybde og kontekst. Øjet trækkes fra forgrunden, hvor to børn hviler på stenene, til den hyggelige landsby, der ligger ved kysten. Vejen, flankeret af glatte sten og livligt græs, snoer sig, som om det inviterer til at udforske hver facet af denne vidunderlige lille verden. Med en farvepalette domineret af varme grønne, lyse gule og bløde blå, er stemningen opløftende og nostalgisk, som vækker en følelse af ro og forundring. Denne scene blander uden besvær naturens skønhed med barndommens uskyldige glæde, og understreger et tidløst forhold mellem natur og menneskelig lykke.