I denne livlige scene hviler tre fiskerbåde på en sandstrand, blidt kærtegnet af de skummende bølger. Bådene, hver med en unik blanding af dybe farver—sort, grøn og en iøjnefaldende gul—ser ud til at samtale med hinanden, at være ankret, men fyldt med forventning. Monets penselstræk er flydende og dynamiske, hvilket fanger essensen af det oprørte hav; man kan næsten høre den blide knirkende lyd fra bådene, mens de svajer i takt med vandets rytme. Brugen af tykke, udtryksfulde penselstræk giver liv til hele lærredet og minder os om den evigt foranderlige natur af havet og himlen.

De tumultariske bølger bag bådene er malet i livlige grønne og hvide nuancer, der drejer sig i en dans af lys og bevægelse, som indkapsler havets stormfulde natur. Dette maleri repræsenterer ikke blot et øjeblik; det indfanger en hel atmosfære og inviterer beskueren til at føle den salte brise og opleve den stille spænding i kystscenen. Malet i en tid, hvor impressionismen var ved at vinde frem, eksemplificerer dette værk Monets passion for at udforske lys og farve, hvilket giver en følelse af umiddelbarhed og intimitet med naturen.