I dette fascinerende værk svirrer farverne og smelter sammen i en charmerende dans, der fremkalder en drømmethave. Lag af bløde blå og grønne toner skaber en harmonisk baggrund, der minder om en rolig dam, der er omkranset af frodig løv. De bløde penselstræk antyder vandets flydende karakter og hvisken af en let brise, som om man næsten kan høre raslen af bladene og det bløde plask af vandet under overfladen. Under sløret af bløde nuancer dukker der livlige stænk af lavendel og lys gul op, som antyder blomster, der blidt hænger over scenen og inviterer seerne til at nyde deres forbigående skønhed.

Den omhyggeligt udformede komposition føles både spontan og hensigtfuld, hvilket fører øjet over lærredet uden et klart fokuspunkt og leder os gennem løvet, som om vi gik på en fredelig havevej. Denne følelse af indlevelse forstærkes af penselens arbejde; løse, udtryksfulde strøger indfanger naturens essens frem for dens lighed. Monet's teknik vækker den forbigående kvalitet ved lys, der filtrerer gennem blomsterne, og afslører et øjeblik, der opfordrer os til at omfavne nuets skønhed – en oplevelse, der næsten er meditativ af natur. Dette kunstværk fanger ikke kun essensen af wisteria, men legemliggør også ånden af impressionisme, hvor perception og følelser har forrang over detaljer og struktur, og fejrer samspillet mellem farve og lys.