Lerretet stråler af en rolig, men dynamisk atmosfære, der fanger et øjeblik i Le Petit-Gennevilliers med sine stille vande, som reflekterer både sejlbåden og himlen over. De bløde penselstræk antyder en let brise, der fylder sejlene, hvilket antyder bevægelse, samtidig med at det bevarer en følelse af ro; det er som om tiden er stoppet, og indbyder betragteren til at trække vejret i scenens fredfyldte natur. Båden, med sine store sejl, trækker vores blik som en venlig kæmpe, der dominerer kompositionen, mens de omkringliggende træer og strukturer perfekt indrammer scenen, hvilket skaber en harmonisk balance mellem menneske og natur.

Monet bruger en iøjnefaldende farvepalet, der domineres af nuancer af blå, grøn og bløde pastelfarver, som smelter sammen, og som genspejles i aftenens himmel. Denne blødhed i farverne fremhæver værkets drømmende kvalitet, der vækker følelser af nostalgi og ro. Spejlingen i vandet, malet med fine men beslutsomme stræk, efterligner næsten den samlede fornemmelse af lærredet, og forbinder jord og himmel. Vi føler os transporteret til Monets verden, hvor skønheden findes i det forbigående, og hvor dansen af lys og skygge skaber en atmosfære af fred og selvrefleksion. Den historiske kontekst minder os om, at dette værk blev skabt under impressionismens bevægelse, hvor kunstnerne forsøgte at fange de flygtige indtryk af lys og farve, hvilket gjorde dette øjeblik i tiden ikke blot til et syn, men til en oplevelse, der resonnerer dybt i sjælen.