I dette fængslende kunstværk er en landkone afbildet set bagfra, fanget i aktion, mens hun graver i jorden. Fokus på hendes holdning—en let bøjning af ryggen og den nedadgående vinkel af spaden—formidler en følelse af arbejde og beslutsomhed. Legen med lys og skygge tilføjer dybde til hendes brede nederdel, hvilket fremhæver teksturerne af både stof og jord. Horisonten virker næsten drømmende, skaber en levende baggrund, der fremhæver hendes ensomme stræben.

Kunstneren bruger en rig kontrast mellem mørke og lyse toner, hvor jordfarvede brune og dæmpede grå dominerer paletten. Dette valg vækker varme og den hårde virkelighed ved landsliv ved slutningen af det 19. århundrede. En stærk følelsesmæssig strøm løber gennem værket; det taler om anstrengelse, modstandskraft og den værdighed, der findes i arbejde. Den anonyme karakter af konen inviterer seerne til at projicere deres egne historier på hende, som fanger den universelle oplevelse af hårdt arbejde og forbindelse til jorden. Dette værk fungerer ikke blot som en afbildning af et enkelt øjeblik, men også som en stærk hyldest til arbejderklassen og deres indflydelse i samfundets væv.