Det stærke billede i dette værk trækker dig ind i skæbnen af to fangede aber. Indfanget inden for en rustik bue sidder aberne lænkede, et overbevisende symbol på fangenskab og måske den menneskelige tilstand. Deres udtryksfulde ansigtstræk afslører en rørende blanding af nysgerrighed og resignation; den ene sidder krummet og inspicerer de fragmenter af sten, der ligger spredt ved dens fødder, mens den anden ser ud til at være eftertænksom, da den ser mod den fjerne horisont. Baggrunden tilbyder et panorama af et livligt landskab med skibe, der er spredt i horisonten, hvilket antyder både frihed og livet uden for deres grænser. Gennem de omhyggelige detaljer af aberne's pels og den bløde, atmosfæriske skildring af landskabet, bliver du trukket ind i en følelsesmæssig fortælling, der overskrider grænserne for lærredet.

Farvepaletten består stort set af dæmpede jordfarver—varme brune og bløde grå—der skaber en følelse af harmoni, men også fremkalder en underliggende spænding. Denne juxtaposering forstærker den følelsesmæssige indflydelse af scenen; de livlige farver fra den ydre verden står i skarp kontrast til de dystopiske eksistenser af de lænkede aber. Valget af komposition fra Bruegel retter dit blik ikke kun mod dyrene, men også mod det omfattende landskab, måske antydende en længsel efter frihed. Den historiske kontekst resonerer med de komplekse synspunkter fra renæssancen om menneskeheden og naturen, og gør dette værk til mere end blot en repræsentation af dyr, men en allegori om fangenskab, observation og forholdet mellem menneske og den naturlige verden.