I dette smukke stilleben fremstår en delikat gren af blomstrende mandel tydeligt i et enkelt glas, hvilket vækker en følelse af ro og inspiration. De bløde, hvide blomster med nuancer af lyserød udgør en mesterlig repræsentation af naturens flygtige skønhed. Hver blomst og knops tekstur er forsigtigt udformet, hvilket fanger det øjeblik, hvor de er på randen af at blomstre. Glasset reflekterer lyset blidt, hvilket fremhæver den naturalistiske kvalitet i denne komposition; man kan næsten føle glassets kulde, der står i kontrast til blomsterne. Van Gogh fanger ikke blot et øjeblik i tiden, men også den følelsesmæssige vægt, som sådan enkelhed kan medføre.

Baggrunden består af bløde grå nuancer og en varm rød linje, der leder seerens øjne mod det kunstværk. Gulvet, der synes at stråle med en subtil gylden farve, tilføjer dybde og en følelse af lys til hele scenen; det føles, som om solens lys strømmer ind i rummet og oplyser blomsternes rent skønhed. Denne intimitet og nærhed giver resonans, og indbyder til eftertænksomhed over livets skrøbelighed. Dette værk blev skabt i en periode, hvor Van Gogh udforskede sine tanker om naturen, og står som et vidnesbyrd om stillebenets charme, der finder skønhed i dagligdags genstande og fejrer den naturlige verden med rå følelsesmæssig energi.