Dette levende maleri fanger en have fyldt med liv, der fremviser et komplekst samspil af farver og teksturer, som tiltrækker beskueren. I forgrunden fanger klumper af flammende røde blomster øjet, livlige og indbydende, mens det omkringliggende løv skaber en frodig baggrund, der omfavner skønheden i blomst. Hints af pastelfarvede lyserøde og hvide blomster pryder det grønne landskab, hvilket tilføjer et blødt præg til de solide grønne hække, der fungerer som en naturlig lærred. En stille bænk sidder stille i haven og inviterer til eftertænksomhed midt i naturens symfoni.

Kompositionen er bemærkelsesværdigt afbalanceret; den geometriske anordning af blomsterbedene står i kontrast til de organiske og frie elementer i haven. Kunstneren mestre det rige farveskema med iøjnefaldende røde og livlige blå, der fremkalder følelser af varme og ro. Den følelsesmæssige påvirkning er dyb—et stykke paradis, der gør det muligt for publikum at flygte for en stund ind i en verden af ro og skønhed, der minder om de simple glæder, der findes i naturens favn. Sat i konteksten af 1942, fungerer dette kunstværk som en påmindelse om den varige trøst, som haver giver, et fristed midt i kaosset i den ydre verden.