I denne komposition sprudler livets vitalitet ud af en rigt fyldt vase; Gla­diolus, liljer og tusindfryd skaber en livlig juxtaposision af farve og form. De dristige røde gla­diolusser og liljer danser nænsomt mod de delikate hvide tusindfryd, mens de lysere nuancer skaber en visuel rytme, der fanger øjet. Monet anvender tykke penselstræk, næsten som en impresjonistisk signatur, for at fremhæve blomsterne i en snurrende bevægelse; det ser ud som om de blidt svajer i en sommeraftens brise. Baggrunden er subtil — en svag blå vask — der lader de rigelige farver i bukettet eksplodere ind i beskuerens bevidsthed, hvilket fremkalder en følelsesmæssig respons af glæde og jubel.

Kompositionen er dygtigt arrangeret, der fører blikket opad gennem et blødt kaskade af kronblade og blade; hvert element føles ikke blot placeret, men levende, som om man næsten kan høre det stille raslen af kronbladene imod hinanden. Monets dygtige farvehåndtering kombinerer det jublerende løv med en legesyg blanding af grønne og jordfarver ved bunden og forstærker følelsen af friskhed og overflod. Kunstnerisk set hvisker det om personlige øjeblikke i naturen, en påmindelse om den ofte oversete skønhed i hverdagsblomster og et bevis på kunstnerens impressionistiske ethos, der fanger et flygtigt øjeblik af skønhed i sin glade helhed.