I dette fængslende kunstværk udfolder det enorme landskab sig foran os, strækker sig i delikate nuancer af grønt og brunt og vækker en følelse af ro og kontemplation. Horisonten, hvor de frodige enge møder en anden verden, er prydet med subtile strukturer, der synes at hviske historier om det landlige liv. De bløde bakker leder vores blik henover lærredet, mens skyerne driver dovent over himlen, måske indikerende løftet om en blid brise. Blødenheden i penselstrækningen giver et eterisk præg, hvilket tillader beskueren at føle lettheden af himlen, mens den smelter sammen med jorden nedenunder; det er som at blive transporteret ind i det øjeblik, hvor tiden selv synes at sænke.