I denne dragende komposition kastes beskueren ind i en hypnotiserende landskabsimpression fyldt med liv og vitalitet. Forgrunden er prydet med intrikat renderede abrikostræer; deres lette lyserøde nuance af hvide blomster springer smukt frem fra den frodige grønne baggrund; det føles næsten som en omfavnelse af foråret. Hver penselstræk fra kunstnerens hånd ser ud til at udstråle energi, der tilføjer livlighed til scenen; det er som om træerne danser blidt i den kølige brise. Van Goghs karakteristiske impasto-teknik omfavner beskueren, hvilket næsten giver en fornemmelse af den grove barkstruktur og blødheden i kronbladene.

Bredden af farvepaletten her er bemærkelsesværdig; et spektrum af grønt, fra livligt smaragdgrønt til dæmpet jade, oversvømmer lærredet og skaber tekstur og dybde. Sprøjt af dristige røde og gule farver glimter frem imellem det grønne, hvilket antyder livet under overfladen. Dette værk giver en frugtbar muld til følelsesmæssig refleksion; den rolige, men entusiastiske palet, kombineret med impressionistiske penselstræk, vækker følelser af håb og fornyelse og fører os ind i den intime verden af natur og dens genfødsel. Malet i en periode med personlig uro for Van Gogh udstråler dette værk en følelsesmæssig kompleksitet, der taler om livets skønhed i mødet med modgang.