I dette charmerende portræt af en hund bliver beskueren straks tiltrukket af de udtryksfulde øjne, der synes at se ind i vores sjæle. Monets energiske penselstræk giver værket en følelse af umiddelbarhed; pelsen er skildret med hastige pigmentvendinger, der indfanger både lys og tekstur. Bløde gule og brune nuancer danser sammen på lærredet, og portrætterer ikke blot hundens fysiske form, men også en fornemmelse af dens personlighed - nysgerrig, men lidt distanceret. Baggrunden, malet i milde blå og grå farver, fremhæver hundens tilstedeværelse uden at være distraherende; det er næsten som om hunden træder frem fra en drøm og indbyder os til at deltage i dens tankefulde selskab.

Den følelsesmæssige påvirkning af dette værk er ubestridelig; det vækker varme og nostalgi og minder os om det bånd, vi deler med vores kæledyr. Maleriet kunne være blevet skabt i en periode, hvor Monet var dybt engageret i at udforske natur og de emner, der omgiver ham. Faktisk fremhæver dette stykke sig blandt hans andre værker som et vidnesbyrd om hans kærlighed til dyr og den glæde, de bringer ind i vores liv. Ved at fokusere så intenst på dette lille væsen, inviterer Monet os til at føle den intime forbindelse, vi alle deler med dyr, og fremhæver deres kompleksitet og værdi med ømhed.