Dette værk indkapsler den rolige charme af en stille dag ved floden, og viser en malerisk scene med en bro, der strækker sig over vandet i Argenteuil. Kompositionen er forankret i en gruppe af forskellige både, hvoraf hver synes at flyde blødt i refleksionen af den overskyede himmel. Den markante gule sejlbåd optager midtpunktet, flankeret af mindre fartøjer og en husbåd, der antyder de lokale liv. Broen giver en strukturel kontrast, med sin solide form der sammenlignes med den flydende dynamik i vandet nedenfor.

Monets teknik skinner igennem i de bløde, spontane penselstræk, der skaber en drømmende, næsten eterisk kvalitet; kunstneren indfanger nuancerne af lys, der danser på vandets overflade. Den afdæmpede farvepalet, domineret af grå og strejf af grøn og gul, fremkalder en rolig stemning, mens skyerne ovenfor synes at harmonisere med den samlede komposition. Dette værk er ikke blot en repræsentation af et fysisk landskab, men en meditation over naturen, der opfordrer til personlig refleksion—og tilbyder varme i sin fortrolighed midt i sin minimalisme.